Thursday, September 7, 2023
Så kom vi langt om længe i mål med vores nyeste sammenligningssite
Thursday, November 24, 2022
Så er Datinghelp.dk lanceret
Wuhu!
Det er altid en rigtig, rigtig fed følelse at kunne lancere et site, som man har knoklet på i adskillige måneder efterhånden, og netop dette kunne vi for ganske få dage, da Datinghelp.dk gik live.
Hvad er Datinghelp.dk
Datinghelp.dk er en sammenligningsplatform i dating-nichen, hvilket betyder, at vi på denne disker op med overskuelige oversigter over de bedste danske datingsider og datingapps. Derudover disker vi op med grundige, dybdegående anmeldelser af mere end 30 forskellige datingsider og datingapps.
Sidst, men ikke mindst indeholder Datinghelp.dk en masse velskrevne guides, der skal hjælpe de besøgende i deres bestræbelser på at finde kærligheden.
Det være sig blandt andet guides til, hvordan man skriver den bedste profiltekst til sin datingprofil, samt til, hvilke emner der er fornuftige at bringe op på en første date.
Hvad så nu?
Selvom vi lancerede for et par dage siden, betyder det ikke, at vi bare kan holde fri. Der er nemlig mere arbejde at gøre. Dels mangler der stadigvæk en smule content, som vi skal have udarbejdet, men derudover står vi foran en stor promoveringsopgave, da Datinghelp.dk i skrivende stund er et ukendt brand for stort set alle danskere.
Dette skal vi have lavet om på!
Målet er nemlig, at Datinghelp.dk inden for et års tid skal være den førende sammenligningsplatform i dating-nichen. Det lyder måske voldsomt ambitiøst i dine ører, men vi har førhen sat lignende målsætninger, som vi har nået.
Eksempelvis da vi lancerede Eltjek24.dk for et par måneder siden og erklærede, at vi inden for et års tid ville være blandt danskernes foretrukne kilde til information om energioptimering. Her - et halvt år senere - har sitet mere end 6000 besøgende hver eneste måned, og intet tyder på, at den positive udvikling ikke kommer til at fortsætte.
Tuesday, July 26, 2022
Endelig fik vi lanceret Eltjek24.dk
De seneste måneder har vi skrevet så meget content om elselskaber, at der næsten er gået ild i tastaturet. Over 50.000 ord er det blevet til, og i går kunne vi endelig lancere sitet. Eltjek24.dk er navnet blevet, og over hele linjen er vi meget tilfredse.
God arbejdsproces
Vi søsatte projektet for lidt over to måneder siden, så selvom det til tider har føltes som en ørkenvandring at producere content til sitet, må vi konstatere, at vi har været både hurtige og effektive.
Det skyldes uden tvivl, at vi har prøvet processen før. Det er langt fra første gang, vi kreerer en stor content-plan og kreerer artikler med afsæt i denne.
Hvad bringer de næste måneder?
Nu hvor sitet er lanceret, skal det naturligvis have noget opmærksom. Hånden på hjertet, så mener vi, at vi har skabt Danmarks bedste sammenligningsplatform inden for elselskaber. Derfor skal de næste måneder bruges på at øge kendskabsgraden til Eltjek24.dk.
Foruden en koncentreret markedsføringsindsats er planen, at vi skal kreere en række artikler mere. Det være sig blandt andet artikler om solceller og atomkraftværker.
Enmandshær de sidste tre uger.
For tre uger siden gik min kompagnon Casper på ferie, hvorfor jeg har været en enmandshær de seneste tre uger. Derfor gør det mig ekstra stolt, at vi lykkedes med at overholde alle deadlines. Der har nemlig ikke været andre til at udarbejde content de sidste tre uger end mig.
Til gengæld har jeg heller ikke fået så mange mails, som jeg får i den periode, hvor der ikke er sommerferie, hvorfor jeg har sparet en masse tid på det område. Tid, jeg har kunnet bruge på, at kreere content til Eltjek24.dk.
Thursday, March 24, 2022
Er blevet helt tosset med lydbøger!
På det seneste har jeg virkelig fået øjnene - eller skulle man sige ørerne - op for, hvor fantastiske lydbøger er. Min vækkelse er sket i forbindelse med, at jeg fik til opgave at skabe content til ny hjemmeside, der skal vejlede og rådgive danskerne om lydbogsapps.
Jeg har faktisk altid været rigtig glad for at læse bøgerne. Dog må jeg erkende, at jeg i løbet af de seneste år er faldet lidt af på den, når det kommer til at få mine doser af herlig skønlitteratur.
Den helt store årsag er tid. For omkring 3 år siden sprang jeg ud i livet som selvstændig, og på mange måder har det været fantastisk, men jeg kommer ikke uden om, at det har været voldsomt tidskrævende.
Derfor har jeg ikke haft den samme mængde fritid til at fordybe mig som tidligere. Hvis vi klipper 6-7 år tilbage, studerede jeg på universitet, og der involverede undervisningsforberedelsen ofte læsning af skønlitterære tekster, i og med at jeg læste Dansk.
Dengang skulle jeg derfor ikke tage mig tiden til at få læst en masse; det var nemlig en del af min beskæftigelse.
I dag skal det være et aktivt tilvalg, og desværre har jeg ikke været dygtig nok til at huske mig på at få læst alt det, som jeg gerne vil, men jeg har en idé om, at det bliver bedre i fremtiden.
For nyligt fik jeg nemlig øjnene op for, hvor fantastiske lydbøger kan være. Det skete i forbindelse med, at jeg via mit arbejde skulle kreere content om en række lydbogsapp og i samme forbindelse teste dem.
Det har virkelig været en åbenbaring at teste lydbøger, da jeg er blevet yderst bevidst om, hvor mange forskellige tidspunkter jeg kan absorbere skønlitteratur.
En ulempe ved at læse er, at det ikke kan foregå på så mange forskellige tidspunkter, mens konsumering af en lydbog uden besvær kan foregå i træningscentret, bag rattet og under en gåtur.
Hvilke bøger har jeg lyttet til?
Alene i løbet af de sidste to uger har jeg fået lyttet til to bøger - nemlig Casper Christensens biografik og Bendtners selvbiografi. Begge bøger kan i den grad anbefales, da de byder på indsigt i to vilde liv og nogle forunderlige verdener, som befinder sig langt fra min dagligdag.
Hvis jeg skal vælge en favorit, så var jeg nok mest til Caspers, da jeg synes, han er et mere interessant væsen end Bendtner.
Tuesday, September 28, 2021
Sig hej til a-kasse-guiden.dk
Så er fødslen overstået. Både mor og far er trætte, men ikke desto mindre lettede og glade. Det var en relativt lang og hård fødsel. 3 måneder tog det nemlig, før lille a-kasse-guiden.dk blev lanceret.
I løbet af de 3 måneder har vi faktisk fået styr på mere eller mindre alt. Vi har skrevet en hulens masse content, blandt andet anmeldelser af 19 forskellige danske a-kasser.
Derudover har vi fået styr på brandets visuelle identitet. I den henseende skal Casper have meget ros. Det er nemlig ham, der har ført an i den proces, og jeg må erklære mig meget tilfreds med resultatet.
Hårdt arbejde forude
A-kasse-guiden.dk er nu live, og det er en fantastisk følelse. Desværre kan vi ikke ligefrem hvile på laurbærerne. En ting er nemlig at kreere et site, noget andet er at få folk til at bruge det.
I skrivende stund har a-kasse-guiden.dk ikke meget mere end fem besøgende dagligt, og det skal vi naturligvis have lavet om på, da vi mener, at vi har skabt et fremragende produkt, som uden tvivl vil kunne hjælpe mange.
Derfor skal vi i de næste mange måneder promovere a-kasse-guiden.dk, hvilket kommer til at ske via en hidsig PR-indsats.
Faktisk har vi allerede nu fået en del historier i forskellige medier. Sidste uge lykkedes det også blandt andet at afsætte en historie til JV, hvilket virkelig giver blod på tanden!
Mange spændende projekter
A-kasse-guiden.dk er blot et af mange spændende projekter, som vi for tiden har ild i. En række af de andre projekter er en datingtjeneste-sammenligningssider i Italien og i Frankrig. Derudover vedligeholder vi naturligvis stadigvæk vores store sites, såsom Babyhelp.dk og Fitnesshelp.dk.
Ydermere gør vi stadigvæk alt, hvad vi kan for at sprede ordet om Fitnesshelp.dk.
Wednesday, July 7, 2021
Nyt site lanceret - denne gang kaster vi os over måltidskasser
Så er Casper og jeg på spil igen. Denne gang har vi kastet os over måltidskasse-nichen og udviklet sitet Godappetit.dk. Kig hellere end gerne forbi og giv respons, hvis du mener, at vi kan gøre noget bedre.
Jeg tror, at vi begge to er ret overraskede over, hvor hurtigt vi har fået sitet i luften. Det er ikke mere end to måneder siden, at vi købte domænet. Derefter har vi hver dag arbejdet på content, og for et par dage siden, blev det sidste punktum på den sidste landingsside sat.
Selvom vi er i mål med alt content, er vi ikke i mål med sitet. Lige nu er der nemlig ingen besøgende, og det er selvsagt ikke godt. Den næste faste består derfor af en masse promoveringsarbejde, så vi kan få udbredt kendskabet til vores fine site.
Som sagt er det et site i måltidskasse-nichen. Størstedelen af sitet er fine oversigter, så potentielle måltidskasse-kunder kan skabe et overblik over det samlede marked og hurtigt finde frem til de måltidskasse-løsninger, der tilgodeser fleste af deres ønsker og behov.
Det er ikke det første sammenligningssite, vi laver, og vi har virkelig tydeligt mærket, hvordan erfaringen har hjulpet os denne gang. Det tager os ikke lang tid at finde frem til en visuel identitet og struktur, der bare spiller.
Det, der tager tid, er at skrive gode beskrivelser og anmelde en masse måltidskasse-services, men når man er i mål, er det hvert sekund værd. Sitet er nemlig blevet virkelig lækkert og godt, og vi håber meget, at du vil benytte det, hvis du en dag overvejer at hoppe på måltidskasse-toget.
Monday, November 9, 2020
Så fik vi lanceret Fitnesshelp!
Så skete det langt om længe! Efter flere måneders hårdt arbejde fik vi lanceret vores nyeste site Fitnesshelp.dk, hvor man som besøgende kan finde rådgivning til valg af hjemmetræningsudstyr.
Sunday, June 28, 2020
Dejlig weekend
Monday, November 11, 2019
Sjovt at være i radioen i fredags!
Der var tale om en historie om, at vi, Temptations.dk, søgte Danmarks frækkeste stemme.
Friday, October 25, 2019
Snart weekend!
Wednesday, October 16, 2019
Så skal denne badboy sgu til at sælge fiskeudstyr
Thursday, October 10, 2019
Hvilken biopejs skal jeg mon vælge?
Thursday, July 18, 2019
Weekenden lurer lige om hjørnet
Wednesday, June 12, 2019
Hvornår skal valgplakater senest pilles ned?
Wednesday, June 5, 2019
Tredje NorthSide venter lige om hjørnet
Thursday, May 30, 2019
Snart forlænget weekend!
Monday, April 8, 2019
Endnu en god oplevelse på Blue Water Arena
Wednesday, April 3, 2019
Ny leveringsmodel sikrer kundetilfredshed og sparer webshop penge
Wednesday, March 20, 2019
Professionelle influencere giver mig en smule kvalme
Incluencer har i længe været et ord, som har givet mig en smule kvalme. Jeg synes, der er noget klamt og selvhøjtideligt ved de mange influencere, der har enorme følgerskarer, men ikke skyggen af selvironi. Ej heller er der langt imellem de store visdomsord i deres til tider ligegyldige videoer.
Det undrer mig meget, at mange af influencerne formår at opbygge så store følgerskarer, som de gør, for det er sandt for dyden ikke meget fornuftigt, de deler på deres kanaler.
Mange af influencerne lukrerer uomtvisteligt på, at de har en totalt ukritisk målgruppe, som hellere vil spilde tiden på ligegyldigheder på smartphonen end at deltage i en oplysende og berigende samtale med menneskene i deres fysiske omgivelser.
Mit spirende had til influencere blev gødet, da jeg for nyligt hjalp en virksomhed med en outreach-opgave. Vi hev fat i en række forskellige medier med henblik på at høre om vores kvalitetspodcast om House Doctor-lamper var noget, som de havde lyst til at dele.
Jeg er ikke naiv. Jeg vidste godt, at mange ville vende tilbage og forhandle. Det giver god mening. Intet i verdenen er gratis, og det var heller ikke fordi, at vi slet ikke var interesserede i kommercielle samarbejder. Jeg blev dog temmelig chokeret over priserne for influencer-samarbejder.
En af influencerne ville have 6000 kroner for at nævne podcasten i tre Instagram-stories á 45 sekunder. For god ordens skyld, så er en Instagram-story en midlertidig video, der ligger tilgængelig i 24 timer.
Ret skal være ret. Denne influencer havde 65.000 følgere, og jeg er ikke i tvivl om, at hun ville kunne nå relativt bredt ud med budskabet om podcasten.
Det, der pisser mig af, er, hvor lille en indsats hun skal lægge i en opgave for at tjene 6000 kroner, bare fordi der er en masse naive tosser, som køber fortællingen om hende på Instagram.
Videoerne ville nemlig ikke blive velproducerede, målgruppetilpassede mesterværker på 45 sekunder. Nej, de ville blive 45 sekunders indblik i hverdagen for denne, i mine øjne, ligegyldige influencer, der undervejs ville gøre opmærksom på podcasten.
Medmindre influenceren er lige så retarderet som sine følgere, ville det næppe tage hende mere end fem minutter at tjene 6000 kroner... Havde hun delt kuren til kræft eller forklaret os meningen med livet på disse fem minutter, kunne det forsvares, men dette vil jo aldrig være sket.
I stedet ville hun have delt kedelige banaliteter til en naiv følgeskare, der åbenbart har glemt, at livet ikke varer evigt, og som derfor hver dag spilder flere timer på ligegyldigheder på Instagram og lignende medier.
Samarbejdet blev aldrig aktuelt. Heller ikke selvom jeg anerkendte, at der ville være en værdi i det, da det ville kunne hjælpe virksomheden med at øge kendskabsgraden til podcasten. J
eg synes dog, det var alt for dyrt, og så gider jeg simpelthen heller ikke finansiere en talentløs influencer, der lukrerer på en enfoldig, naiv følgeskare, som har glemt, at sandkornene i livets timeglas en dag ophører.