Professionelle influencere giver mig en smule kvalme

For nyligt hjalp jeg en virksomhed med en outreach-opgave, hvor vi forsøgte at skabe omtale af en podcast. I den forbindelse etablerede jeg kontakt til en række bloggere, som var såkaldte professionelle influencere. Priserne for samarbejder chokerede mig virkelig. Hvis man synes Stein Bagger var en grådig svindler, har man aldrig arbejdet med en professionel influencer. 

Incluencer har i længe været et ord, som har givet mig en smule kvalme. Jeg synes, der er noget klamt og selvhøjtideligt ved de mange influencere, der har enorme følgerskarer, men ikke skyggen af selvironi. Ej heller er der langt imellem de store visdomsord i deres til tider ligegyldige videoer.

Det undrer mig meget, at mange af influencerne formår at opbygge så store følgerskarer, som de gør, for det er sandt for dyden ikke meget fornuftigt, de deler på deres kanaler.

Mange af influencerne lukrerer uomtvisteligt på, at de har en totalt ukritisk målgruppe, som hellere vil spilde tiden på ligegyldigheder på smartphonen end at deltage i en oplysende og berigende samtale med menneskene i deres fysiske omgivelser.

Mit spirende had til influencere blev gødet, da jeg for nyligt hjalp en virksomhed med en outreach-opgave. Vi hev fat i en række forskellige medier med henblik på at høre om vores kvalitetspodcast om House Doctor-lamper var noget, som de havde lyst til at dele.

Jeg er ikke naiv. Jeg vidste godt, at mange ville vende tilbage og forhandle. Det giver god mening. Intet i verdenen er gratis, og det var heller ikke fordi, at vi slet ikke var interesserede i kommercielle samarbejder. Jeg blev dog temmelig chokeret over priserne for influencer-samarbejder.

En af influencerne ville have 6000 kroner for at nævne podcasten i tre Instagram-stories á 45 sekunder. For god ordens skyld, så er en Instagram-story en midlertidig video, der ligger tilgængelig i 24 timer.

Ret skal være ret. Denne influencer havde 65.000 følgere, og jeg er ikke i tvivl om, at hun ville kunne nå relativt bredt ud med budskabet om podcasten.

Det, der pisser mig af, er, hvor lille en indsats hun skal lægge i en opgave for at tjene 6000 kroner, bare fordi der er en masse naive tosser, som køber fortællingen om hende på Instagram.

Videoerne ville nemlig ikke blive velproducerede, målgruppetilpassede mesterværker på 45 sekunder. Nej, de ville blive 45 sekunders indblik i hverdagen for denne, i mine øjne, ligegyldige influencer, der undervejs ville gøre opmærksom på podcasten.

Medmindre influenceren er lige så retarderet som sine følgere, ville det næppe tage hende mere end fem minutter at tjene 6000 kroner... Havde hun delt kuren til kræft eller forklaret os meningen med livet på disse fem minutter, kunne det forsvares, men dette vil jo aldrig være sket.

I stedet ville hun have delt kedelige banaliteter til en naiv følgeskare, der åbenbart har glemt, at livet ikke varer evigt, og som derfor hver dag spilder flere timer på ligegyldigheder på Instagram og lignende medier.

Samarbejdet blev aldrig aktuelt. Heller ikke selvom jeg anerkendte, at der ville være en værdi i det, da det ville kunne hjælpe virksomheden med at øge kendskabsgraden til podcasten. J

eg synes dog, det var alt for dyrt, og så gider jeg simpelthen heller ikke finansiere en talentløs influencer, der lukrerer på en enfoldig, naiv følgeskare, som har glemt, at sandkornene i livets timeglas en dag ophører.