Thursday, March 24, 2022

Er blevet helt tosset med lydbøger!

På det seneste har jeg virkelig fået øjnene - eller skulle man sige ørerne - op for, hvor fantastiske lydbøger er. Min vækkelse er sket i forbindelse med, at jeg fik til opgave at skabe content til ny hjemmeside, der skal vejlede og rådgive danskerne om lydbogsapps.

Jeg har faktisk altid været rigtig glad for at læse bøgerne. Dog må jeg erkende, at jeg i løbet af de seneste år er faldet lidt af på den, når det kommer til at få mine doser af herlig skønlitteratur.

Den helt store årsag er tid. For omkring 3 år siden sprang jeg ud i livet som selvstændig, og på mange måder har det været fantastisk, men jeg kommer ikke uden om, at det har været voldsomt tidskrævende.

Derfor har jeg ikke haft den samme mængde fritid til at fordybe mig som tidligere. Hvis vi klipper 6-7 år tilbage, studerede jeg på universitet, og der involverede undervisningsforberedelsen ofte læsning af skønlitterære tekster, i og med at jeg læste Dansk. 

Dengang skulle jeg derfor ikke tage mig tiden til at få læst en masse; det var nemlig en del af min beskæftigelse.

I dag skal det være et aktivt tilvalg, og desværre har jeg ikke været dygtig nok til at huske mig på at få læst alt det, som jeg gerne vil, men jeg har en idé om, at det bliver bedre i fremtiden.

For nyligt fik jeg nemlig øjnene op for, hvor fantastiske lydbøger kan være. Det skete i forbindelse med, at jeg via mit arbejde skulle kreere content om en række lydbogsapp og i samme forbindelse teste dem.

Det har virkelig været en åbenbaring at teste lydbøger, da jeg er blevet yderst bevidst om, hvor mange forskellige tidspunkter jeg kan absorbere skønlitteratur.

En ulempe ved at læse er, at det ikke kan foregå på så mange forskellige tidspunkter, mens konsumering af en lydbog uden besvær kan foregå i træningscentret, bag rattet og under en gåtur.

Hvilke bøger har jeg lyttet til?

Alene i løbet af de sidste to uger har jeg fået lyttet til to bøger - nemlig Casper Christensens biografik og Bendtners selvbiografi. Begge bøger kan i den grad anbefales, da de byder på indsigt i to vilde liv og nogle forunderlige verdener, som befinder sig langt fra min dagligdag.

Hvis jeg skal vælge en favorit, så var jeg nok mest til Caspers, da jeg synes, han er et mere interessant væsen end Bendtner.