Tuesday, October 2, 2018

Guide: Sådan kommer du tre almindelige hudlidelser til livs


Mange døjer med hudlidelser. I denne artikel introducerer jeg dig for tre af de mest almindelige og forklarer, hvordan du kan komme disse til livs.

Huden kan af og til være lidt af en modbydelig skiderik, der modarbejder ens ønsker og behov. Langt de fleste af os har vist prøvet at få en bums på det værst tænkelige tidspunkt såsom lige inden en første date eller skolefotografering.

Der findes mange irritationskilder for huden, og i denne artikel bliver du - som sagt - introduceret til tre af de allermest almindelige. Efter introduktionen giver jeg en række tips og tricks til, hvordan du kan komme lidelserne til livs.  

Introduktion til tre af de mest almindelige hudlidelser

Hudorme: Orme er aldrig særligt lækre, og det er hudorme på ingen måde heller. Det, man kalder hudorme, er små hvide, hudfarvede sorte knopper, som kan opstå i ansigtet. De opstår, hvis der ophober sig talg i hudens porer.

Keratosis pilaris: Keratosis pilaris er små knopper, som dannes, når døde hudceller ophober sig i hudens porer og stopper dem til. Mange forveksler dem med talgknopper, men ifølge lægevidenskaben er der tale om nogle andre hudknopper.

Milier: Milier er små væskefyldte blærer, som indeholder døde hudceller. Ikke ligefrem synderligt lækkert, var? Disse blærer opstår typisk omkring øjnene og som følge af en betændelsestilstand.

Jeg døjer med en eller flere af ovenstående lidelser – hvad gør jeg?

Rigtig mange mennesker bliver før eller siden ramt af en eller flere af ovenstående lidelser – hvad stiller man op, hvis man er en af de uheldige?

Fugt, eksfoliering og blødgørende ingredienser er i langt størstedelen af alle tilfælde vejen frem. Flere forskellige producenter har udviklet flere fine ikke-receptpligtige produkter, som kan hjælpe en med at få bugt med lidelserne. Søg gerne lidt rundt på nettet, eller besøg Matas og få hjælp.

Der findes dog mennesker, som bliver ramt så hårdt af en eller flere af ovenstående lidelser, at de ikke-receptpligtige midler må se sig værende utilstrækkelige. Er du en af rigtig uheldige, er en tur til lægen uundgåelig.

No comments:

Post a Comment