Jeg vil ikke lyve over for nogen... Det har været hårde 6 måneder - også fordi der er landet en masse andre opgaver på vores bord i mellemtiden - men det har heldigvis været det hele værd.
Vi har nemlig fået skabt et helt overdrevet fedt site - som i mine øjne - er den fedeste sammenligningsplatform i mobilabonnementsnichen.
Vi kan desværre ikke bare dovne fra nu af
Nu hvor sitet er bygget, kunne man foranlediges til at tro, at vi kunne smække benene op og dovne lidt, men sådan forholder virkeligheden sig desværre ikke.
I vores verden er det nemlig ikke nok at bygge et fedt site. Efterfølgende skal der også udføres en stor indsats for at øge kendskabsgraden til sitet, så dette ikke blot kommer til at stå og samle digitalt støv, hvilket jo vil være en kæmpe skam, da de seneste 6 måneders hårde arbejde i så fald ville være helt og aldeles spildt.
Dette er vi dog indforståede med, og derfor har vi også langt en plan for, hvordan sitet skal promoveres. Denne plan kommer til at tage cirka 5-6 måneder at udføre, men herefter er det også min klare forventning, at sitet kommer til at være en rigtig fornuftig forretning for os.
Hvad bringer fremtiden herefter?
Hvad vi kaster os over herefter, ved jeg endnu ikke, men jeg kan da afsløre, at vi har ideer til en række platforme, som vi godt kunne tænke os i porteføljen. Derfor vil det ikke overraske mig, hvis vi om 6 måneders tid går i gang med at bygge 1-2 nye sites.
Hvis jeg har vakt din interesse om vores nye site, kan du tjekke dette her: Mobiloraklet.dk.
!Lad mig hellere end gerne vide via en kommentar, hvis du falder over en eller flere fejl på sitet!