Tuesday, July 26, 2022

Endelig fik vi lanceret Eltjek24.dk

De seneste måneder har vi skrevet så meget content om elselskaber, at der næsten er gået ild i tastaturet. Over 50.000 ord er det blevet til, og i går kunne vi endelig lancere sitet. Eltjek24.dk er navnet blevet, og over hele linjen er vi meget tilfredse.

God arbejdsproces

Vi søsatte projektet for lidt over to måneder siden, så selvom det til tider har føltes som en ørkenvandring at producere content til sitet, må vi konstatere, at vi har været både hurtige og effektive.

Det skyldes uden tvivl, at vi har prøvet processen før. Det er langt fra første gang, vi kreerer en stor content-plan og kreerer artikler med afsæt i denne.

Hvad bringer de næste måneder?

Nu hvor sitet er lanceret, skal det naturligvis have noget opmærksom. Hånden på hjertet, så mener vi, at vi har skabt Danmarks bedste sammenligningsplatform inden for elselskaber. Derfor skal de næste måneder bruges på at øge kendskabsgraden til Eltjek24.dk.

Foruden en koncentreret markedsføringsindsats er planen, at vi skal kreere en række artikler mere. Det være sig blandt andet artikler om solceller og atomkraftværker. 

Enmandshær de sidste tre uger.

For tre uger siden gik min kompagnon Casper på ferie, hvorfor jeg har været en enmandshær de seneste tre uger. Derfor gør det mig ekstra stolt, at vi lykkedes med at overholde alle deadlines. Der har nemlig ikke været andre til at udarbejde content de sidste tre uger end mig.

Til gengæld har jeg heller ikke fået så mange mails, som jeg får i den periode, hvor der ikke er sommerferie, hvorfor jeg har sparet en masse tid på det område. Tid, jeg har kunnet bruge på, at kreere content til Eltjek24.dk.


Thursday, March 24, 2022

Er blevet helt tosset med lydbøger!

På det seneste har jeg virkelig fået øjnene - eller skulle man sige ørerne - op for, hvor fantastiske lydbøger er. Min vækkelse er sket i forbindelse med, at jeg fik til opgave at skabe content til ny hjemmeside, der skal vejlede og rådgive danskerne om lydbogsapps.

Jeg har faktisk altid været rigtig glad for at læse bøgerne. Dog må jeg erkende, at jeg i løbet af de seneste år er faldet lidt af på den, når det kommer til at få mine doser af herlig skønlitteratur.

Den helt store årsag er tid. For omkring 3 år siden sprang jeg ud i livet som selvstændig, og på mange måder har det været fantastisk, men jeg kommer ikke uden om, at det har været voldsomt tidskrævende.

Derfor har jeg ikke haft den samme mængde fritid til at fordybe mig som tidligere. Hvis vi klipper 6-7 år tilbage, studerede jeg på universitet, og der involverede undervisningsforberedelsen ofte læsning af skønlitterære tekster, i og med at jeg læste Dansk. 

Dengang skulle jeg derfor ikke tage mig tiden til at få læst en masse; det var nemlig en del af min beskæftigelse.

I dag skal det være et aktivt tilvalg, og desværre har jeg ikke været dygtig nok til at huske mig på at få læst alt det, som jeg gerne vil, men jeg har en idé om, at det bliver bedre i fremtiden.

For nyligt fik jeg nemlig øjnene op for, hvor fantastiske lydbøger kan være. Det skete i forbindelse med, at jeg via mit arbejde skulle kreere content om en række lydbogsapp og i samme forbindelse teste dem.

Det har virkelig været en åbenbaring at teste lydbøger, da jeg er blevet yderst bevidst om, hvor mange forskellige tidspunkter jeg kan absorbere skønlitteratur.

En ulempe ved at læse er, at det ikke kan foregå på så mange forskellige tidspunkter, mens konsumering af en lydbog uden besvær kan foregå i træningscentret, bag rattet og under en gåtur.

Hvilke bøger har jeg lyttet til?

Alene i løbet af de sidste to uger har jeg fået lyttet til to bøger - nemlig Casper Christensens biografik og Bendtners selvbiografi. Begge bøger kan i den grad anbefales, da de byder på indsigt i to vilde liv og nogle forunderlige verdener, som befinder sig langt fra min dagligdag.

Hvis jeg skal vælge en favorit, så var jeg nok mest til Caspers, da jeg synes, han er et mere interessant væsen end Bendtner. 

Tuesday, September 28, 2021

Sig hej til a-kasse-guiden.dk

Så er fødslen overstået. Både mor og far er trætte, men ikke desto mindre lettede og glade. Det var en relativt lang og hård fødsel. 3 måneder tog det nemlig, før lille a-kasse-guiden.dk blev lanceret. 

I løbet af de 3 måneder har vi faktisk fået styr på mere eller mindre alt. Vi har skrevet en hulens masse content, blandt andet anmeldelser af 19 forskellige danske a-kasser.

Derudover har vi fået styr på brandets visuelle identitet. I den henseende skal Casper have meget ros. Det er nemlig ham, der har ført an i den proces, og jeg må erklære mig meget tilfreds med resultatet. 

Hårdt arbejde forude

A-kasse-guiden.dk er nu live, og det er en fantastisk følelse. Desværre kan vi ikke ligefrem hvile på laurbærerne. En ting er nemlig at kreere et site, noget andet er at få folk til at bruge det. 

I skrivende stund har a-kasse-guiden.dk ikke meget mere end fem besøgende dagligt, og det skal vi naturligvis have lavet om på, da vi mener, at vi har skabt et fremragende produkt, som uden tvivl vil kunne hjælpe mange.

Derfor skal vi i de næste mange måneder promovere a-kasse-guiden.dk, hvilket kommer til at ske via en hidsig PR-indsats. 

Faktisk har vi allerede nu fået en del historier i forskellige medier. Sidste uge lykkedes det også blandt andet at afsætte en historie til JV, hvilket virkelig giver blod på tanden! 

Mange spændende projekter 

A-kasse-guiden.dk er blot et af mange spændende projekter, som vi for tiden har ild i. En række af de andre projekter er en datingtjeneste-sammenligningssider i Italien og i Frankrig. Derudover vedligeholder vi naturligvis stadigvæk vores store sites, såsom Babyhelp.dk og Fitnesshelp.dk.

Ydermere gør vi stadigvæk alt, hvad vi kan for at sprede ordet om Fitnesshelp.dk. 

Wednesday, July 7, 2021

Nyt site lanceret - denne gang kaster vi os over måltidskasser

Så er Casper og jeg på spil igen. Denne gang har vi kastet os over måltidskasse-nichen og udviklet sitet Godappetit.dk. Kig hellere end gerne forbi og giv respons, hvis du mener, at vi kan gøre noget bedre. 

Jeg tror, at vi begge to er ret overraskede over, hvor hurtigt vi har fået sitet i luften. Det er ikke mere end to måneder siden, at vi købte domænet. Derefter har vi hver dag arbejdet på content, og for et par dage siden, blev det sidste punktum på den sidste landingsside sat.

Selvom vi er i mål med alt content, er vi ikke i mål med sitet. Lige nu er der nemlig ingen besøgende, og det er selvsagt ikke godt. Den næste faste består derfor af en masse promoveringsarbejde, så vi kan få udbredt kendskabet til vores fine site.

Som sagt er det et site i måltidskasse-nichen. Størstedelen af sitet er fine oversigter, så potentielle måltidskasse-kunder kan skabe et overblik over det samlede marked og hurtigt finde frem til de måltidskasse-løsninger, der tilgodeser fleste af deres ønsker og behov. 

Det er ikke det første sammenligningssite, vi laver, og vi har virkelig tydeligt mærket, hvordan erfaringen har hjulpet os denne gang. Det tager os ikke lang tid at finde frem til en visuel identitet og struktur, der bare spiller.

Det, der tager tid, er at skrive gode beskrivelser og anmelde en masse måltidskasse-services, men når man er i mål, er det hvert sekund værd. Sitet er nemlig blevet virkelig lækkert og godt, og vi håber meget, at du vil benytte det, hvis du en dag overvejer at hoppe på måltidskasse-toget. 


Monday, November 9, 2020

Så fik vi lanceret Fitnesshelp!

Så skete det langt om længe! Efter flere måneders hårdt arbejde fik vi lanceret vores nyeste site Fitnesshelp.dk, hvor man som besøgende kan finde rådgivning til valg af hjemmetræningsudstyr.

Sunday, June 28, 2020

Dejlig weekend

Så blev det søndag, og de betyder, at weekenden snart når sin ende, men det irriterer mig faktisk ikke, og det gør det ikke, da jeg holder af mit arbejde. Efter jeg er blevet selvstændig har jeg aldrig oplevet de såkaldte søndagsblues, hvor man bliver smådeprimeret over, at en ny uge starter om lidt.


Monday, November 11, 2019

Sjovt at være i radioen i fredags!

I fredags havde jeg fornøjelsen af at være i radioen som gæst. Jeg blev inviteret ind af den lokale radio, fordi en historie om en af mine virksomheder havde gået sin sejrsgang på de sociale medier.
Der var tale om en historie om, at vi, Temptations.dk, søgte Danmarks frækkeste stemme.